Føler du for at styrke din krop eller at komme i bedre form, så kom ind og se hvilke muligheder vi kan tilbyde. Motionscenteret har et bredt udvalg af maskiner til både styrke- og kredsløbstræning. Vi er der hver onsdag mellem kl 19 og 20, (dog ikke sommerferien - se åbningstider) så kom endelig og kig.
Hvis du har behov for gratis prøvetime bookes den ved Tina Gertz Andersen på telefon 24 85 45 14 (bedst efter kl. 17)/send en sms.
Motionscenteret finder du i Rantzausminde Hallen, Dyrekredsen 12. Tag hovedindgangen og gå til højre.
Du skal være fyldt 15 år for at få adgang til træningscenteret. Medbring legitimation.
Du skal have en personlig adgangsnøgle for at komme ind i motionscenteret. Se også under åbningstider. Personer fra samme husstand, DER HAR KØBT MEDLEMSSKAB, kan dog deles om et fælles nøglekort. Nøglekortet koster 100 kr. Pengene refunderes ikke ved ophør af medlemsskab. Brug en kortbeskytter for at passe på dit kort. Har du allerede et nøglekort fra tidligere sæson kan dette opdateres i forbindelse med køb af nyt medlemsskab. Kortet er personligt og der må ikke tages andre med ind på kortet. Det vil medføre bortvisning uden refusion af købt medlemsskab.
Du kan komme i Motionscenteret når du har betalt for det ønskede medlemsskab. Adgangsnøgle udleveres først kommende onsdag herefter i motionscenteret mellem kl. 19 og 20. Medbring kvitteringsprint. Har du allerede adgangsnøgle - skal du komme og få den opdateret, så du kan komme ind i den periode du har købt medlemsskab til. Medbring kvittering.
Du kan også komme og melde dig ind i motionscenter/gymnastik - og købe adgangsnøgle onsdage mellem kl. 19 og 20 - hvis du ikke vil bruge dit eget visadankort til at betale medlemsskabet med. Vi har så kun mulighed for at modtage betaling med mobilepay.
Når du kommer i motionscenteret skal du have dit kvitteringsprint med som bevis for du er medlem. Der vil blive foretaget periodevis kontrol i centeret, hvorfor det skal forevises mod forlangende.
Børn må af sikkerhedsmæssige grunde ikke opholde sig i motionscenteret. Alene medlemmer der er fyldt 15 år kan være medlem.
Har du spørgsmål så kan Tina Gertz Andersen kontaktes vedr. motionscenteret - se under kontakt.
|
|
|