ERI Håndbold SØGER
SPONSORANSVARLIG
Håndboldudvalget har brug for din hjælp!
Udvalgsmedlem Ivan Lassen, der står for sponsorkontakt, bl.a. salg af reklameskilte i hallen, har af arbejdsmæssige årsager ikke længere mulighed for at varetage denne post.
Vi efterlyser derfor minst én, men gerne to personer, der kan deles om opgaven med sponsorer og marketing.
Konceptet med to om en opgave har fungeret rigtig fint med hensyn til arrangementer, hvor Lene og Trine deler posten. Det giver mindre arbejdspres, og samtidig mulighed for sparring og gensidig inspiration.
Der er oprettet velfungerende drejebog og skabeloner for al henvendelse og kontraktskrivning, så det er kreativ tænkning og lidt tid til at kontakte mulige sponsorer, der er brug for.
Og sponsorindtægterne er et vigtigt, bærende fundament for, at vi kan fastholde det høje aktivitetsniveau i håndboldafdelingen til glæde for vores børn og unge.
Vi vil derfor bede DIG seriøst at overveje, om DU kunne tænke dig at indgå som den ene af disse to nye personer? Og samtidig overveje, om du evt. selv kan finde en person mere blandt "dit" holds forældrekreds eller i øvrigt med tilknytning til ERI, som du kunne tænke dig at danne makkerpar med?
Ring, hvis du har brug for mere information, og når du har bestemt dig for at melde dig klar på banen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Med venlig hilsen
HÅNDBOLDUDVALGET
Kontaktoplysninger til udvalget på opslagstavlen her i hallen
eller på www.erif.dk/håndbold/udvalg
|
|
|